Beregn slutprisen efter rabat, besparelsen og procenten mellem to priser. Find den oprindelige pris, eller sammenlign to successive rabatter. Brug punktum som decimalseparator.
Indtast den oprindelige pris og rabatprocenten for at få slutprisen og hvor meget du sparer.
Indtast den oprindelige pris og slutprisen for at få rabatprocenten og besparelsen.
Indtast den pris, du betalte, og den procent, der allerede er givet, for at finde den oprindelige pris.
Indtast den oprindelige pris og to successive rabatter for at få slutprisen og den effektive rabat.
Oprindelig pris =
Pris efter første rabat =
Slutpris =
Besparelse =
Rabat =
Effektiv rabat =
Formel brugt til beregningen:
=
Dette kunne også interessere dig:
Titlen på hvert faneblad er det resultat, du får. Beregneren finder slutprisen, besparelsen og procenten på et nedslag. Hvis skiltet ikke har %, eller det lover 20% og yderligere 10%, skift faneblad.
Sådan bruger du den, følg disse trin:
19990.5 eller 12.5.20 betyder 20%, ikke 0.20. Under Decimalpræcision vælger du 0 til 4 cifre; standard er 2.Beregningen afhænger ikke af valutaen: den virker ens med kroner, euro eller en anden. Skal der lægges moms på efter nedslaget, så brug Momsberegner på den allerede nedsatte pris.
En rabat er en nedsættelse af et referencebeløb: en pris, en gæld, en takst eller en rente. Den kan være et fast beløb (der trækkes 10) eller en procent af beløbet. I handelen er det nedslaget, sælgeren giver i forhold til listeprisen eller en tidligere værdi.
Denne beregner dækker det mest almindelige tilfælde: rabatprocenten på en salgspris. 20% af 100 efterlader varen til 80, og besparelsen er 20. At give en procent fra betyder at trække den del fra prisen, ikke at dividere prisen med 20.
Procenten på skiltet er ikke altid den reelle besparelse. Et «op til 70%» gælder ofte kun nogle varer, og en oppustet listepris kan få et svagt nedslag til at se stort ud. Sammenlign slutprisen med, hvad det samme produkt kostede for nylig, ikke kun med listeprisen. Rabatten er heller ikke sælgerens avance: avancen er intern; det, der tæller for dig, er det, du betaler.
Det er heller ikke en generel procent af et beløb. Hvis du vil have «hvor meget er A% af B» eller et tillæg, så brug Procentberegner. Værktøjet er til priser: oprindelig, nedslag og det, du betaler, uanset om det er et produkt, et fakturabeløb eller et tilbudt antal.
For at beregne en rabat skal du bruge to af disse tre tal: den oprindelige pris, rabatprocenten og slutprisen. Det tredje findes. Det er ligegyldigt, om det er en produktpris, en værdi eller et beløb: regnestykket er det samme. Procenten skrives i procent (20 for 20%) og divideres med 100, når den indgår i regnestykket.
Når du kender den oprindelige pris og rabatprocenten:
20/100 = 0.20.1 − 0.20 = 0.80.100 × 0.80 = 80. Besparelsen er det, der blev trukket fra: 100 − 80 = 20.Slutpris = Oprindelig pris × (1 − Rabat / 100)
Besparelse = Oprindelig pris − Slutpris
Når du kender den oprindelige pris og slutprisen og vil tjekke, om procenten på skiltet stemmer:
120 − 90 = 30. Forskellen er besparelsen.30/120 = 0.25.0.25 × 100 = 25. Den reelle rabat er 25%.Rabat % = ((Oprindelig pris − Slutpris) / Oprindelig pris) × 100
Når du kender det, du betalte, og den procent, der allerede er givet, skal du dividere med det, der er tilbage af prisen, ikke gange med 1 plus rabatten:
1 − 20/100 = 0.80.80/0.80 = 100.Oprindelig pris = Slutpris / (1 − Rabat / 100)
En almindelig fejl er Slutpris × (1 + Rabat / 100). Det giver ikke listeprisen tilbage. Med 80 og 20% er den rigtige beregning 80/0.80 = 100, ikke 80 × 1.20 = 96.
To successive rabatter lægges ikke sammen. Den anden procent beregnes af den pris, der allerede er faldet, ikke af den oprindelige. «20% og yderligere 10%» er ikke 30%.
Den rigtige måde er at gange det, der er tilbage efter hvert nedslag:
Slutpris = Oprindelig pris × (1 − d1/100) × (1 − d2/100)
Effektiv rabat % = (1 − (1 − d1/100) × (1 − d2/100)) × 100
Af 100 lader 20% 80 tilbage. De ekstra 10% rammer de 80 og trækker 8. Slutprisen er 72, og den reelle besparelse er 28, altså 28%, ikke 30%. Rækkefølgen af to procentrabatter ændrer ikke resultatet: 20% og derefter 10% er det samme som 10% og derefter 20%.
En enkelt rabat er én procent af den oprindelige. Kæder tilbuddet to sammen (20% og yderligere 10%), er det ikke længere en enkelt sats: fanebladet Successive anvender begge nedslag i træk og viser den effektive procent.
Et produkt koster 100 med 10% rabat:
Slutpris = 100 × (1 − 10/100) = 100 × 0.90 = 90
Besparelse = 100 − 90 = 10
Du betaler 90 og sparer 10. 10% af en pris er den pris med kommaet flyttet ét ciffer til venstre.
Den oprindelige pris er 120 og slutprisen 90, uden %:
Rabat % = ((120 − 90)/120) × 100 = 25%
Det reelle nedslag er 25%, og besparelsen er 30. Brug det til at tjekke, om den annoncerede rabat passer til de to priser.
En butik lover 20% rabat og i kassen yderligere 10% på en vare til 100. Læg ikke de to nedslag sammen. Giv først det ene og på resten det andet:
Pris efter 20% = 100 × (1 − 20/100) = 80
Slutpris = 80 × (1 − 10/100) = 72
Effektiv rabat = (1 − 0.80 × 0.90) × 100 = 28%
Du betaler 72, ikke 70. Den reelle besparelse er 28, 28%: de næste 10% beregnes af 80, ikke af 100. De 30%, man får ved at lægge 20 og 10 sammen, findes ikke. På fanebladet Successive ser du den effektive procent.
Sæt den oprindelige pris i A2, rabatprocenten i B2 (20 for 20%, ikke 0.20) og, hvis du har den, slutprisen i C2.
Gang prisen med det, der er tilbage efter nedslaget: =A2*(1-B2/100). Er A2 100 og B2 20, er resultatet 80.
Divider forskellen med den oprindelige pris: =(A2-C2)/A2. Formatér cellen som procent, eller gang med 100, hvis du vil have tallet 25 i stedet for 0.25.
Divider slutprisen med rabatens komplement: =C2/(1-B2/100). Med C2 lig 80 og B2 lig 20 får du 100 tilbage.
Hvis den anden procent står i C2: =A2*(1-B2/100)*(1-C2/100). Med 100, 20 og 10 er resultatet 72.